Balancen
Mennesker der hjælper mennesker
Balancens kerneopgave er, at hjælpe mennesker med særlige behov til at få det optimale ud af det liv de er blevet givet.
Med nysgerrighed på den enkelte borger bringer vi vores faglighed og menneskelighed i spil, for at sikre livskvalitet, trivsel og mening.
- Balancen - Over 50 års erfaring i arbejdet med mennesker.
Vores vision
Vi tillader os at belyse og italesætte vigtigheden af af, at hele vores organisation fra ende til ande skal arbejde ud fra samme principper, vaner og mindsets. På den måde sikrer vi borgeren 360 grader, og eliminerer en håndfuld faldgruber, som kan opstå i vores fag. Høj faglighed, agilitet og nysgerrighed er alfa omega i arbejdet med og omkring borgeren. Derfor gør vi meget ud af, at vores medarbejdere er indforstået og enige med de arbejdsgange og pædagogiske praksisser vi benytter os af. Hvis du holder musen over “om os” kan du få indtryk af hvilke opgaver vi specifikt er dygtige til at løse, og hvilken målgruppe vi hjælper.
§107
Vores tilbud til borgere med autismespektrumforstyrrelser og/eller sindslidelser, hvor vi arbejder målrettet mod mestring af eget liv, udvikling og trivsel. Med høj faglighed, og et massivt fokus på selvbestemmelse. Vores faglige tilgang er aktivitets- og strukturbaseret. Vi arbejder anerkendende og med Low Arousal som en grundlæggende tankegang.
§85
Vi yder professionel, udviklingsfremmende og strukturbaseret støtte til folk i egen bolig eller i botilbud. Vi har stor erfaring i arbejdet med, at skabe rammerne for et liv med mening og kvalitet - for den enkelte borger. Den pædagogiske praksis er anerkendende og aktivitetsbaseret og med low arousal som den grundlæggende tilgang.
Vores værdier
Ærlighed
Vi møder mennesker med oprigtighed, autenticitet og respekt – vi tør være os selv, også når det er sårbart.
Med gennemsigtighed, ordentlighed og anerkendelse skaber vi tillid i relationerne.
Vi tror på, at ærlighed er fundamentet for vores menneskelighed: at turde se hinanden, lytte åbent og handle med integritet: sige til og fra – også når tingene er svære.
Faglighed
Vi bestræber os på, at arbejde ud fra et solidt fagligt fundament, hvor kvalitet og udvikling går hånd i hånd med bevidsthed om at alle mennesker har forskellige forudsætninger.
Vi ønsker derfor at lære, forbedre og tilpasse vores praksis, så den til enhver tid, møder det enkelte menneske.
Faglighed i Balancen handler ikke kun om viden, men også om menneskelig indsigt, refleksion og ambitionen om altid at gøre det bedst mulige – sammen, med nysgerrighed og en positiv tilgang til forandring.
Nysgerrighed
Vi er drevet af nysgerrighed – på mennesker, på løsninger og på verden omkring os.
Vi tør stille spørgsmål, afprøve nyt og tænke kreativt.
Nysgerrighed skaber bevægelse og forandring.
Den åbner for fællesskab, humor og nye perspektiver – og minder os om, at læring, udvikling og positivitet vokser dér, hvor vi møder livet med mod, håb og gennemsigtighed.
Balancen
Mød udvalgte medarbejdere
Samarbejdspartnere









Vores bestyrelse

Jens Dünweber
Chefkonsulent - rigspolitiet

Anita Ringskær
Konsulent i mental sundhed

Klaus Parmo
Finansdirektør

Stig Overkær
Medarbejderrepræsentant
Hele vores koncept beror på, at vi hurtigt kan skabe de rigtige fysiske rammer og den rette pædagogiske indsatst for det menneske der har brug for et miljøskifte for at få et meningsfuldt liv og en bæredygtig fremtidsplan. Tøv derfor endelig ikke med at ringe til os, hvis du står med en sag der passer til vores målgruppe.
